Vi hører ofte om, at en restaurant er et Michelin-sted – at den har én, to eller tre stjerner i den berømte Guide Michelin. Men hvad vil det egentlig sige at være et Michelin-sted?

Det er vigtigt at vide, at både et hotel og en restaurant kan blive vurderet i guiden. Hotellerne vurderes med et hus som symbol på kvalitet og komfort – fem huse er den absolutte top, hvor man næppe kan ønske sig meget mere i verden.

Restauranterne vurderes med et bestik-symbol og med stjerner. Bestik angiver den komfort, restauranten tilbyder, og igen er det maksimale fem sæt bestik. Så er stemningen god, stolene bekvemme, opdækningen perfekt og betjeningen ligeså.

Stjernedrys

Restauranternes køkken vurderes med de berømte Michelinstjerner, som alle kokke er stolte af, hvis de får dem. Her kan man få fra én til tre stjerner med tre som det ypperste. Man kan dog godt blive vurderet til at værd en omvej værd, selv om man ikke får en stjerne, og for mange restauranter er det alene nok til, at successen er hjemme – og det måske uden, at kokken har søvnløse nætter over at skulle leve op til eventuelle stjerner.

blogjr-portfolio