Måske går du med en drøm om at starte din egen restaurant? Det er der mange der gør, og både kokke og tjenere, som er ansat i restauranter, kan få den tanke, at det her kunne de gøre bedre selv. Og har man først fået den tanke, er det da kun at springe ud som iværksætter inden for restaurationsbranchen. Det vil med garanti give dig mange søvnløse nætter, men det kan også give dig utrolig mange glæder, som du vil kunne bygge videre på i dit arbejde.

Vil du starte din egen restaurant, skal du naturligvis tænke på indretningen af den. Du kan for eksempel bruge et smukt tapet fra Familietapeter.dk, som passer til den type restaurant, du vil drive. Det er jo ikke på nogen måde ligegyldigt, hvordan du indretter din restaurant – hvordan dens stil skal være, vil afhænge af det niveau, du vil lægge den på, og hvilket køkken, I vil dyrke. Vil du for eksempel have en restaurant, der skal dyrke det græske køkken, eller skal det være kinesisk, indisk eller måske fransk?

Det nye nordiske køkken

I dag er det ikke mindst det såkaldt nye nordiske køkken, der dyrkes her i Danmark. Selv om konceptet er ved at blive blødt lidt op igen, er det stadig in som restauratør at lægge vægt på et køkken, hvor der bruges lokale, nordiske råvarer, og ikke importeres eksotiske fødevarer med fly fra fjerne lande. Der er både et ønske om at finde det oprindelige, nordiske køkken bag denne trend og et ønske om at dyrke et køkken, som er mere miljøvenligt og for eksempel kun bruger lokale eller såkaldte ‘kortrejste’ fødevarer.

Hvis du er ung og ny i restaurationsverdenen, kan det måske være svært at finde ud af, hvor du skal lægge dig rent niveaumæssigt i forhold til, hvilken madstil, du vil køre. Her er det vigtigt at få noget rådgivning fra folk, der har været i branchen længe og ved, hvor faldgruberne er. Det kan være svært at udnytte alle sine råvarer, hvis man for eksempel kører med et stort á la carte kort – så ofte vil du få det råd at køre med et mindre menukort delt ind i menuer, så du bedre kan styre, hvad du skal have på lager. De fleste restaurantionsgæster i dag vil også hellere have færre valgmuligheder, der til gengæld er gode, end utallige retter at vælge imellem, hvoraf mange så vil være bygget op omkring halvfabrikata og frostretter.

Når du indretter din restaurant, er det vigtigt, at du sørger for, at den stil du vælger passer til køkkenet og prislejet. En eksklusiv, minimalistisk indretning signalerer noget andet end bløde tæpper, uens møbler og dæmpet belysning, og begge dele kan være lige gode, blot du bevidst har forholdt dig til, hvad du vil have skal kendetegne din restaurant.

blogjr-portfolio